Danskerne har taget rigtig godt imod de batteridrevne værktøjer fra franske Pellenc
Siden Pellenc blev introduceret i Danmark for 3 år siden, har brugerne tager rigtigt godt imod produkterne. Allerede nu er det blevet en del af maskinparken i f.eks. Århus Kommune, Københavns Kommune, større underholdningsparker og stadions rundt omkring i landet.
Pellenc er en rigtig god forretning
Et Pellenc batteri har tjent sig hjem på ca. 79 dage i forhold til køb af et traditionelt benzinredskab. Herefter vil batteriet være ren besparelse, da der er mere end 800 opladninger til fuld kapacitet til rådighed. Denne udregning er baseret på Pellenc batteri model 700+ og et forbrug på 4 ltr. miljøbenzin (30 kr. pr. ltr.) pr. arbejdsdag. På hjemmesiden www.pellenc-tools.dk kan man selv udregne sin besparelse.
Høj kapacitet til mange redskaber
Pellenc’s Ultra-Lithium batterier er teknologisk overlegne i forhold til traditionelle lithium batterier. Med kontinuerlig kapacitet på op til 2 arbejdsdage med f.eks. stangsav og hækkeklipper er der tale om batterier, der sikrer energi til hele arbejdsdagen for den professionelle bruger.
De multi-funktionelle batterier kan tilpasses hvert enkelt Pellenc redskab, hvilket gør systemet yderst fleksibelt og brugervenligt, da man kan udføre forskelligt slags arbejde med kun ét batteri. Batterierne er designet med fokus på brugervenlighed og ergonomi. De medfølgende specialdesignede seler sørger for en behagelig arbejdsstilling og sikrer, at brugeren kan arbejde en hel arbejdsdag med maksimal frihed og minimal fysisk belastning.
I Pellenc sortimentet finder man blandt andet løvblæsere, hækkeklippere, buskryddere, kædesave, kultivatorer, beskærersakse og trimmere. Yderligere information om produkterne findes på hjemmesiden www.pellenc-tools.dk.
Velkommen til fremtiden
”Det her er fremtiden! Kommuner, boligselskaber, golfklubber, kirkegårde, gartnere, planteskoler og alle andre, der arbejder udendørs kan med Pellenc arbejde mere effektivt, spare penge og tage hensyn både til miljøet og til medarbejderne”, siger Tommy Aistrup, der er salgskonsulent hos Texas. ”Desuden er der stor komfort forbundet med Pellencs værktøjer. Batteriet bærer man på ryggen, så det belaster ikke værktøjets vægt, og dermed er det også lettere at bevare den korrekte ergonomiske arbejdsstilling, for man bliver ikke træt og falder sammen i kroppen”, fortsætter Tommy Aistrup.
Der er markant mindre larm fra de batteridrevne værktøjer og de forurener heller ikke som benzindrevne maskiner. Det er både rart for miljøet, men så sandelig da også for brugeren, der får en arbejdsdag fri for støj og sure gasser og som desuden slipper for håndteringen af benzin.
Professionelt forhandlernetværk
Pellenc distribueres af Texas A/S gennem et udvalgt forhandlernetværk, hvor man kan se og teste alle produkterne. Her er det også muligt at få vejledning, service og reservedele. Se hele produktsortimentet og nærmeste forhandler på www.pellenc-tools.dk.